Vælg de miljøvenlige produkter

10feb

Uanset om man sidder i en virksomhed eller handler privat, så bør man tage stilling til miljøet. Man bør desuden altid gøre hvad man kan for at hjælpe det, hvis det står i ens magt. Det kan være de små ting, som at købe økologisk, lade være med at spise så meget oksekød og naturligvis lade være med at købe plastikflasker, når det kan undgås.

Dette er de mere åbenlyse ting, som burde være helt oplagt for alle. Det er dog langt fra de eneste steder, hvor man kan hjælpe miljøet en lille smule. Der findes nemlig flere og flere produkter, der kommer i miljøvenlige udgaver. En af de ting der begynder at fylde mere og mere er tøj, hvor bæredygtighed ofte spiller en rigtig stor rolle.

Produktion af tøj er uhyre hårdt for miljøet, og der bruges enorme ressourcer på at lave tøj. Denne produktion sker ofte i den del af verden der i forvejen er hårdest presset på økonomien, hvilket også afspejler sig på miljøet. Når man handler tøj er det derfor en god ide at vælge bæredygtige og miljøvenlige alternativer. Der er som sagt større og større fokus på dette, hvilket også betyder, at man på ingen måde behøver gå på kompromis med design eller kvalitet af den grund.

En andet sted hvor man bør gå efter de miljøvenlige produkter er når man køber dagligdagsting. Det kan være alt fra toiletpapir, hvor man bør vælge dem der er lavet af mest muligt genbrugspapir. Det kan også være, at vælge den økologiske mælk, hvor både mælken og kartonen den kommer i, er så miljøvenlig som mulig.

Generelt er det man bør kigge efter, når man handler, om produkterne er miljømærket, og hvis de er det, bør man altid vælge disse frem for de “almindelige” produkter, når det er muligt for en.

Vi har kun en jord, så lad os have den så længe som muligt.

Skriv en kommentar