Vejene bliver “grønnere”

15jun

De fleste af os, er godt klar over, at det er meget forurenende at køre i bil. Medmindre man har en el-bil hvor strømmen er leveret af bæredygtig energi, er det at køre bil forbundet med en stor CO2 udledning. Frem over vil man dog kunne køre med en lille smule grønnere samvittighed flere steder i Jylland og på Fyn (hvor kan du læse her). Det er allerede lagt flere steder på Sjælland, og nu kommer det altså endnu flere steder vest for Storebælt.

Vejdirektoratet der står for vores veje, har nemlig valgt at der skal klimavenlig asfalt på en række strækninger i dette område. Indtil videre er der dog tale om et relativ begrænset antal kilometer, i hvert fald hvis man ser det i forhold til det samlede antal kilometer motorvej, vi har har her i landet. Ikke desto mindre er det et skridt i den rigtige retning. Hvis man ikke kan undgå at køre bil, bør det naturligvis i det mindste være så miljøvenligt, som det nu er muligt.

Hvad er miljøvenlig asfalt

Det er colas, som er en af landets største producenter af asfalt der skal stå for det. Der er dog nok mange, der vil sidde med et lille spørgsmålstegn, nemlig, hvad er det nu lige miljøvenlig asfalt er. Det er ikke fordi det er fremstillet helt grønt eller lignende, det er derimod sammensat på en måde der giver lavere rullemodstand mellem bilens dæk og vejen. Den lavere modstand betyder ganske enkelt, at bilen skal bruge færre kræfter på at komme fremad. Dette nedsætter brændstofforbruget og derfor er der tale om miljøvenlig asfalt. Samtidig giver denne type asfalt også mindre larm. På den lange bane vil mere og mere bliver skiftet ud med denne nye type.

 

 

Skriv en kommentar